Fri levering over 5.000 kr ex. moms

5 års produktgaranti

Leverandør siden 1999

Handelsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser for Streamline Consulting & Agency ApS

1. ANVENDELSESOMRÅDE

1.1. Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for ethvert B2B tilbud og salg fra Streamline Consulting & Agency ApS (herefter kaldet SCA). Salgs- og leveringsbetingelserne kan kun fraviges ved skriftlig bekræftelse fra SCA. 

2. TILBUD, AFTALEINDGÅELSE

2.1. Købsaftale er indgået, når SCA har modtaget en skriftlig ordre fra køber. Køber
skal reklamere straks, ordrebeskrivelsen ikke stemmer overens med det ønskede.
2.2. Købers tilbud eller accept af tilbud og ordre skal afgives skriftligt.
2.3. SCA forbeholder sig retten til at indhente en kreditvurdering af køber såvel før
som efter købsaftalens indgåelse.

3. LEVERING, RISIKOOVERGANG

3.1. Levering af salgsgenstanden sker medmindre andet er aftalt ab lager Nordhavn
3.2. Forestår SCA transporten af salgsgenstanden, sker udlevering på købers adresse
eller en af køber anvist adresse. Levering sker til kantsten på den aftalte adresse.
Risikoen for salgsgenstandens hændelige undergang overgår til køber ved SCA’s overgivelse af salgsgenstanden til fragtføreren.
3.3. Anmoder køber om, at aflevering af salgsgenstanden kan ske uden købers tilstedeværelse eller levering til andre end køber selv, sker udlevering af salgsgenstanden alene på købers ansvar.
3.4. Køber opkræves samtlige omkostninger ved transport, herunder eventuelle ekstra omkostninger, som følgende af købers manglende overholdelse af leveringsvilkårene, eksempelvis manglende fremmøde ved fragtførerens ankomst.
3.5. Køber skal ved modtagelse af salgsgenstanden over for fragtføreren reklamere over transportskader og sikre, at dette påføres fragtbrevet. Køber kan ikke efterfølgende over for
SCA reklamerer over mangler, der kunne være opstået under transporten. SCA er ikke ansvarlig for transportskader. 

4. PRIS

4.1. Priser oplyst af SCA er eksklusive dansk moms.
4.2. SCA tager forbehold for ændringer af aftalte priser.
4.3. SCA tager forbehold for tastefejl og trykfejl ved prisangivelser, såfremt dette er
korrigeret over for køber senest ved levering. Priser i markedsføringsmateriale er alene
vejledende.
4.4. Priser er eksklusive fragtomkostninger. 

5. BETALINGSBETINGELSER

5.1. Betaling skal ske kontant ved SCA’s levering.
5.2. SCA har ejendomsforbehold i salgsgenstanden indtil købesummen er betalt.
5.3. Ved tilvirkningskøb, hvor salgsgenstanden er produceret efter købers ønsker, kan SCA kræve hel eller delvis forudbetaling uanset dette ikke er anført i ordrebekræftelsen.
5.4. SCA er berettiget til at standse fragtførerens udlevering af salgsgenstanden, såfremt
SCA vurderer, at der ikke er betryggende sikkerhed for, at køber vil eller kan betale købesummen. Standsningsretten gælder ubetinget, hvis køber er i restance.
5.5. Ved forsinket betaling, kan SCA kræve rente med 2% pr. påbegyndt måned. Ved
udeblivelse af købers betaling opkræver SCA gebyrer i overensstemmelse med
rente- og inkassolovgivningen.
5.6. Køber kan ikke foretage modregning i købesummen, medmindre køber har et eksigibelt
krav mod SCA.
5.7. Køber kan ikke tilbageholde købesummen helt eller delvist på baggrund af reklamationer.
Enhver tilbageholdelse er misligholdelse.